Velkommen til atletik – sæson 2011
Husk altid at klæde jer på efter vejret. Det er vigtigt, I kan bevæge jer, men også at I kan holde varmen!
Atletiktræningen omfatter disciplinerne løb, længdespring, boldkast, kuglestød, spyd og højdespring.
Holdkaptajn i år er Else og vi mangler akut flere hjælpere, dvs. voksne, som vil give en hjælpende hånd med i de halvanden time træningen varer, for at børnene kan nå alle disciplinerne igennem under hver træning og ikke vil komme til at stå og vente for meget.
Du behøver ikke at have kendskab til atletik for at kunne hjælpe: der skal rives ved længdespring, tages tid ved løb, måles boldkast o. lign. Kan du ikke afse tiden til at være med hver mandag, så er vi også glade for de gange, du har mulighed for at være med.
Hjælp os med at hjælpe dit barn til at få en endnu bedre oplevelse og en mere optimal træning.
Som udgangspunkt er alle børnene automatisk tilmeldt de fem Nålestævner (for alle aldre). Vi beder jer derfor om at huske at melde afbud senest en uge før stævnedato, såfremt netop jeres barn er forhindret i at deltage.
Bliver der ikke afmeldt i tide, giver det ekstra besvær i afviklingen af stævnerne for arrangørerne, og samtidig kommer GIG til at betale stævnegebyr for et barn, der ikke er til stede, hvilket er ærgerligt.
Kørsel til stævner
Der er forældrekørsel til alle stævner. Har du plads til flere børn i bilen, må du meget gerne give besked herom til: Else (tlf.: 7465 1945) Det samme gælder naturligvis, hvis dit barn mangler kørelejlighed.
Kontingent
Kontingentet for hele sæsonen er kr. 350,00. Med i kontingentet er en gratis t-shirt.
Sidste rettidig indbetaling er 15. maj 2011. (giroindbetalingskort vil blive udleveret senere)
Ringriding
Den 16-19. juli er der igen Ringridning i Gråsten og GIG har som sædvanlig brug for at nogle forældre vil gøre en indsats på Ringriderpladsen i løbet af weekenden og dermed hjælpe foreningen med at få en indtægt. Else tager gerne imod positive tilkendegivelser om hjælpJ
Med venlig hilsen
Instruktør:
Else Amlund
tlf.: 7465 1945
e-mail:elsehans@amlund.net